Nyheder 

Klassiske gaver til studenten

At blive student er en meget stor ting for mange mennesker. Og det fører ofte en dejlig stor fest med sig, hvor man selvfølgelig giver den kære student nogle absolut fede gaver. For mange er det den største fest man holder siden ens konfirmation, men denne gang er man i en lidt anden aldersgruppe og ønsker sig derfor nok nogle lidt andre ting. 

Figurer og indretning

Det helt klassiske som studentergave er figurer. Træfigurer eller lignende er meget populære, og hvis man tænker over det, så er det en ting, man sjældent køber selv. Mange får en Kay Bojesen abe eller en hoptimist i studentergave og derfor kan man gå og mindes sin studentertid, når man kigger på dem. Både aberne og hoptimister kan endda fås med studenterhue på, så den passer til studenten. Hvis man hellere vil have noget mindre klassisk end aben eller en hoptimist, kan man sagtens finde andre søde træ- eller læderdyr. Der findes både hunde, katte, fugle, elefanter, sæler og listen kunne fortsætte i en evighed. 

Rejser eller rejsetilbehør

Når man bliver student, er der mange, der gerne vil ud at opleve verden. Det er første gang i mange år, at man ikke er bundet af forpligtelser. Derfor er en rejse eller måske en backpack, nogle rigtig gode bud til enhver student. Man skal tænke på, at de fleste har brændende lyst til at komme ud i verden, men det er ikke de fleste, der har uendelige mængder penge, til at få det til at ske. Derfor vil de fleste studenter blive lykkelige over at slippe for at skulle finde en god rygsæk indenfor deres budget. 

Ting til lejligheden

Studenter er også hurtige til at flytte hjemmefra, og igen er det ikke alle, der har penge til alt, man skal bruge, når man flytter hjemmefra. Derfor vil de sikkert blive glad for at få nogle af de ting i gave. Det kan være en kaffemaskine, en blender eller måske et gavekort til IKEA eller lignende. 

Oplevelser

Det her punkt minder meget om rejserne, men rejser kan godt være en dyr gave. Heldigvis kan man også få nogle fantastiske oplevelser til færre penge. Det kan være biograftur eller cafeture. De fleste studenter, vil nok sætte alle deres penge ind på opsparing til rejser, og derved glemmer de også at hygge sig og opleve ting, imens de bare arbejder og tjener penge til at rejse eller højskole. Et gavekort i biografen kan på den måde minde dem om at nyde livet også, når man ikke har nogle planer. Og de kan ikke bruge gavekortet på andet, så de må jo hellere gøre det. 

Penge

Og så er der det sidste punkt. Ingen kan argumentere mod, at det helt sikkert er en nem gave, man aldrig kan ramme forkert med. Hvem har ikke brug for penge? Og især en fattig student, der gerne vil enten opleve verden, tage på højskole eller måske bare videre på universitetet. Det gode ved penge er, at de kan bruges på alt, og studenten har helt frit valg over, hvad pengene skal bruges på. 

Relateret nyheder